Yoga & Dans

Med instruktør Pia Skak Mortensen

  • Ugentlige hold og events i Fysisk Form på Amager: Pilates, Morgendans, hatha- og yin-yoga
  • Retreats. En gang om året holder jeg retreat på Orø med yoga, dans og mosaik. I 2025 bliver det d. 23. – 25. maj

Dans

Jeg underviser både i fri og koreograferet dans.

Jeg kan undervise i forskellige koncepter inden for fri dans. Det kan være Groove Dance, som jeg er uddannet i eller eget koncept: Free Flow Dance.

Den koreograferede dans er inspireret af zumba med enkle koreografier, mange gentagelser og glad verdensmusik af både ældre og nyere dato.

Her er en lille hjemmetræningsvideo med koreograferet dans.

Yoga

yoga retreat yin yoga orø

Mine yogaformer er hatha og yin. Min undervisning er rolig, tydelig og hensyntagende. Syngeskåle kan indgå i afspændingen.

Her er en lille hjemmetræningsvideo med hatha yoga

Pilates

Jeg kan lide at lave øvelser på måtten uden for mange redskaber – højst en elastik eller lille bold. Det må gerne være enkelt og effektivt med et godt flow imellem øvelserne. Jeg elsker at lave lækre playlister, som understøtter træningen.

Her er en lille hjemmetræningvideo med pilates

udetræning under coronanedlukning

Om mig

I min undervisning lægger jeg vægt på at skabe en behagelig og afslappet atmosfære, hvor deltagerne kan føle sig trygge og træne – præcis som de er.

Træningen må gerne forholde sig til det hele menneske og bevæge både krop, sind og sjæl – det hele hænger jo sammen.

Glæde, humor, tydelighed, tryghed, viden og fællesskab er nøgleord for mig som underviser

Jeg har over 20 års erfaring som instruktør og har taget flere instruktøruddannelser: hatha-, yin- og klangyoga, pilates, zumba, groove og aerobic.

Det siger mine deltagere

Med dine grundige instruktioner, kan jeg meget mere, end jeg kan med andre instruktører. Grethe, Fysisk Form

Tak til Pia for inspirerende undervisning, der tager hensyn til deltagernes niveau og formåen. Lisbeth, Orø Retreat

Tak Pia for et meget inspirerende retreat. Du har en dejlig rolig måde at guide yogaen på. Dansen var sjov og sveddryppende. Mega god mad. Vil klart tage afsted igen. Deltager på Orø Retreat