Om

Jeg hedder Pia Skak Mortensen og åbnede den kreative virksomhed, Glad Sol, i 2014.

Her kan du:

Mosaik

mosaik portræt med sten og glas

Glad Sol er den eneste specialbutik med mosaik til hobby/kunst i Danmark.

Mosaikken rummer fantastiske muligheder for at arbejde med recycling af strandglas muslingeskaller og strandfund
Mosaikken rummer fantastiske muligheder for at arbejde med recycling og naturmaterialer

Gå på opdagelse i et væld af skønne mosaiksten, få inspiration og gode råd til dit projekt.

Vidste du, at mosaik er sundt for hjernen? Det kan skabe en meditativ lykkefølelse at hænder og hjerne samarbejder, og det udvikler tilmed den logiske og rumlige intelligens.

Om mig

Jeg har altid arbejdet kreativt og skabt ting ved at sætte alt muligt sammen. Som ganske ung blev jeg fascineret af mosaik – det var et håndværk, som jeg gerne ville lære. Igennem flere år ledte jeg efter mosaikmaterialer og kurser i Danmark men fandt næsten intet.

Jeg blev uddannet billedkunstlærer med speciale i mosaik og har siden været på flere mosaikkurser i udlandet (Italien, England, Grækenland, Frankrig og Spanien). I 2019 var jeg frivillig hjælper på en stor international mosaikudsmykning ‚Vogeltreppe‛ I Tyskland.

Jeg startede med at undervise i 2002 og har siden undervist en mangfoldighed af både børn, unge og voksne i mosaik – også grupper med særlige udfordringer, fx autisme eller blindhed.

Min egen praksis består af bestillingsopgaver (større og mindre udsmykninger), brugskunst og fri kunstnerisk skaben, hvor jeg arbejder med skulpturer og billeder.

Mine motiver er både abstrakte – inspireret af naturens former og kosmos – og mere figurative, hvor jeg finder inspiration i det vilde, havet og min passion for dans. Dansen giver mig så meget glæde, hvilket kommer til udtryk i mange af mine mosaikker.

Ved siden af mosaikforretningen underviser jeg i yoga, dans og pilates – det kan du læse om her

Jeg fandt en Glad Sol i Nicaragua

Sol Feliz (Glad Sol) er titlen på et billede som symboliserer et vendepunkt i mit liv.

Sol Feliz (Glad Sol) er titlen på dette billede af kunstneren Tony Peralta

Det hele startede med en orlov i 2012, hvor jeg tog en pause fra et hektisk arbejdsliv som souschef, hvor der ikke var meget overskud til kreativitet.

Turen gik til Mellemamerika – styret af min passion for latinamerikansk kultur. I Nicaragua faldt jeg for et naivistisk billede, som i al sin enkelthed og stoflighed vækkede noget i mig.

Billedet var et farvemættet tryk på håndlavet papir med titlen “Sol Feliz” – Glad Sol. Spontant spurgte jeg kunstneren bag billedet, om jeg kunne komme i lære hos ham.

En hverdag, der handlede om at fremstille håndlavet papir med naturmaterialer og mayamotiver på tryk, blev et vendepunkt i mit liv.

At komme væk fra møder, skærme og en overbooket kalender og igen have en kreativ praksis gjorde mig glad og meget mere harmonisk. Jeg fik øjnene op for kunstens frigørende, terapeutiske og helende kraft.

Da jeg kom tilbage til Danmark, sagde jeg mit job op, købte domænet gladsol.dk og en kreativ virksomhed begyndte at tage form.

I denne proces besluttede jeg mig for at leve af min passion for mosaik og skabe den mosaikbutik, som manglede i Danmark. Her gav navnet Glad Sol også god mening.

Mosaik er kunst, som man bliver glad af 🌞

Artikel om Glad Sol i Hendes Verden