Frivillighedspris for Amager Øst Lokaludvalg skal laves i Glad Sol

Jeg er utrolig beæret over at have fået opgaven med at lave Frivillighedsprisen for Amager Øst Lokaludvalg – en pris der årligt deles ud til frivillige på Amager Øst.
Statuetten var et idéoplæg – nu skal der laves 10 statuetter, som bliver lidt anderledes. Det nye design er udviklet i samarbejde med lokaludvalget. Det får I snart at se.
En kæmpe tak til tre dygtige hjælpere: Christine Rosenberg som jeg sparrede design med, Jane Marion, der lavede smedearbejdet og Lisa Larsen der kommer og hjælper mig med at lave de 10 eksemplarer.

Der sker noget uden for Sundby Kirke

På græsplænen ud mod Frankrigsgade bliver der i løbet af de næste måneder skabt et spændende sted, der inviterer til at sætte sig og finde ro – lidt tilbagetrukket fra Amagerbrogades mylder. Jeg glæder mig til at afsløre mere af det vi er i gang med i anledning af kirkens 150 års jubilæum…

Mosaik-konkurrence i Albertslund Kommune

Albertslund Kommune og Boligsociale Center har afholdt en nababoskabskonkurrence, og vinderne fik en mosaik efter eget ønske.
Beboerne, der vandt, havde nogle ideer til et motiv, som jeg så lavede mosaikken ud fra. De skulle egentlig have været med til at lave mosaikken, men det forhindrede coronaen desværre, så jeg lavede den selv.
Den hænger nu i Albertslund Nord.