Mosaikken måler 40 cm og titlen er ‘My heart’.
Noget af det fantastiske ved mosaik er de mange udtryk, man kan eksperimentere med. Det kan spænde vidt fra ren dekoration af fx en brugsgenstand til at være mere ekspressivt, mindre ‘pænt’ og et medie til at udtrykke følelser. Det kan være nøje planlagt eller helt intuitivt.
Jeg elsker at bevæge mig rundt i mosaikkens univers fra den ene yderlighed til den anden.
I løbet af julehøjtiden fik jeg lyst til at lave et hjerte – ikke sådan et traditionelt pænt julehjerte – nej mere en abstraktion over et menneskehjerte, der udtrykker de til tider svære følelser, jeg af og til har i mit hjerte. Specielt omkring den mørke tid og julen.
Materialet er smalti, litovi, småsten og pigmentfarvet fliseklæb.