Glasmosaik i skæve former

Please follow and like us:

Disse lækre glasmosaik er lavet af genbrugsglas og fås i 18 forskellige farver i Glad Sol. Der er ingen skarpe kanter og du slipper for selv at klippe glasset i stykker. Det tåler direkte sollys og vand og frost.

Tjek dem ud her

Mosaik til Konditorlauget

Please follow and like us:

Jeg er i gang med at lave et logo for Konditorlauget. Det skal lægges ned i gulvet i porten til deres ejendom på Gammel Kongevej. Logoet laves i granit og marmor. På billedet er medlemmer af Konditorlauget på besøg i Glad Sol for at se arbejdet med mosaikken, som forventes færdigt i slutningen af oktober.

Mosaik på Carolineskolen

Please follow and like us:

På Carolineskolen er vi i gang med at lave en større mosaikudsmykning på muren (indvendigt) omkring skolen. Temaet er fortællinger fra det Gamle Testamente. Børnene fra skolen har tegnet skitser som inspiration til mosaikkerne og har været med til at klippe glasmosaikken i stykker, limet den fast og fuget.

Maja, som er lærer på skolen, og jeg samarbejder om projektet og her viser vi mosaikken på den første mur ud af fem planlagte.

Mosaikudsmykning i SOVI

Please follow and like us:

Herunder kan du se billeder fra en mosaikudsmykning, som jeg netop har færdiggjort, i den socialøkonomiske virksomhed SOVI, der beskæftiger folk med autisme. SOVI har i anledning er deres 50 år jubilæum bestilt en mosaik der afspejler livet i virksomheden. Mosaikken hænger i deres kantine, og medarbejderne blev inddraget i processen.

Der er fotos fra mit værksted hvor jeg med hjælp fra Sophie og Lisa skærer figurer ud i glas samt fra SOVI, hvor medarbejderne lægger glasmosaik uden om figurerne.