Mosaik-kursus i Kvarterhuset

Jeg afholdt mosaikkursus d. 5.-6. juni i Kvarterhuset på Jemtelandsgade 3 lige ved siden af Glad Sol. Vi havde et stort lyst lokale og det var en sand fornøjelse at møde de fem deltagere, der arbejdede med stort engagement og kreativitet.

Jeg håber at mine fremtidige mosaikkurser også kan afholdes i Kvarterhuset, da der ikke længere er plads i butikken.

Smalti

Italiensk smalti i fire nye smukke farveblandinger – helt transparente.
Smalti er tykt håndrullet glas lavet efter opskrifter, der stammer tilbage fra romertiden. Du kan klippe de små firkanter med en hjultang eller hugge dem med hammer og stokjern (tjek alt værktøjet ud her).
Transparent smalti er super flot med en transparent lim (fx Parabond) på transparent glas, så lyset skinner igennem.
Tjek Glad Sols store sortiment af italiensk smalti ud her.

Frivillighedspris for Amager Øst Lokaludvalg skal laves i Glad Sol

Jeg er utrolig beæret over at have fået opgaven med at lave Frivillighedsprisen for Amager Øst Lokaludvalg – en pris der årligt deles ud til frivillige på Amager Øst.
Statuetten var et idéoplæg – nu skal der laves 10 statuetter, som bliver lidt anderledes. Det nye design er udviklet i samarbejde med lokaludvalget. Det får I snart at se.
En kæmpe tak til tre dygtige hjælpere: Christine Rosenberg som jeg sparrede design med, Jane Marion, der lavede smedearbejdet og Lisa Larsen der kommer og hjælper mig med at lave de 10 eksemplarer.